09-02-10: 13:58 | af: Morten Vendt / morv@tv2.dk
Jacksons mor og far, var bestemt ikke tilfreds med høringen omkring lægen Conrad MurrayHele Michael Jacksons familie fulgte naturligvis med i gårsdagens høring, hvor lægen Conrad Murray blev tiltalt for uagtsomt manddrab på sangeren.
En tiltale, der kan betyde op til fire års fængsel for lægen, og som han straks erklærede sig uskyldig i.
Efterfølgende kunne Murray - til manges forargelse - forlade retten som en foreløbigt fri mand, da han uden problemer kunne stille de 75.000 dollars i kaution, som retten havde bedt om.
Superstjernens mor er langt fra tilfreds med den udvikling:
"Han er et monster. Han skulle have erklæret sig skyldig - han slog min søn ihjel!" harcelerede den ophidsede Katherine efter gårsdagens høring til den fremmødte verdenspresse.
Heller ikke far Joe, syntes at det var i orden.
"Jeg var overhovedet ikke tilfreds med dagens høring. Jeg vil bare have retfærdighed, og det her - det var ikke retfærdighed" sagde han til E! online.
Større konspirationsteori?Også popkongens søster, La Toya Jackson, er utilfreds med sagens gang. Hun mener desuden, at tingene er mere spegede end de ser ud.
"Michael blev myrdet, og selvom det var Dr. Conrad Murray, der var den direkte årsag, så mener jeg, at han var en del af en meget større plan," mener La Toya.
Og det har hun tænkt sig at gøre noget ved.
"Der er andre personer involveret, og jeg helmer ikke før, at alle de personer er kommet frem i lyset of retfærdigheden er sket fyldest," lover den sørgende søster.